I 2023 blev der slået rekord med over en million udsatte fasaner. Det er dog ikke alle udsætninger, som bliver indberettet, selvom det er et lovkrav. Mørketallet gør det svært for myndighederne at spore og bekæmpe udbrud af fugleinfluenza, og det kan have konsekvenser for flere end blot fuglene.

Skrevet af Mette Malou Lund 

I de danske skove støder man jævnligt på fuglen med den kobberfarvede krop og det grønne hoved. Oprindeligt stammer fasanen fra Asien, men i dag er den en naturlig del af den danske bestand. Danmark har en lang tradition for fasanopdræt, men den manglende indberetning kan få vidtstrakte konsekvenser ifølge Niels Kanstrup, som er forsker i faunaøkologi ved Aarhus Universitet.

”Hvis det kommer ud, hvor stor sygdomsrisiko der er, og hvor mange kroner det vil koste skatteyderne, hvis der går sygdom i fuglene, så kan det hele nok kollapse fra dag til dag.”

De manglende indberetninger

I 2023 undersøgte Niels Kanstrup, hvor stort et mørketal der er tale om. I undersøgelsens rapport konkluderer forskerne, at der i 2023 antageligt blev udsat omkring 1,5 millioner fasaner i Danmark. Kun lidt over en million blev i dette år indberettet til Miljøstyrelsen.

I styrelsen er man bekendt med problemet, men man tvivler på, at man kan komme den manglende indberetning helt til livs. 

”Vi får jævnligt indberetninger om ulovlig udsætning, og det tjekker vi selvfølgelig op på. Men vi har ikke tid til at lave opklarende arbejde,” fortæller Søren Egelund, som er biolog i Miljøstyrelsen. 

Hos Danmarks Jægerforbund er man opmærksom på problemet med de manglende indberetninger. Lene Midtgaard, som er chefkonsulent for Vildt & Natur i organisationen, frygter, at det på sigt kan betyde, at folk mister tilliden til jægerne, som ofte står for udsætningerne. 

”Det tillidsbrud kan betyde, at vi mister oppakning fra andre organisationer, og det kan mindske vores muligheder i fremtiden.”

Jo større tæthed, jo større risiko 

Fugleinfluenza har adskillige gange været årsag til aflivning af fasaner. Det seneste udbrud fandt sted i 2023, hvor en besætning på 2700 fasaner måtte lade livet. Selvom der findes en række smitteforanstaltninger ved opdræt og udsætning af fasaner, er der fortsat en risiko ifølge Niels Kanstrup. 

”En stor samling af fugle vil tiltrække fugleinfluenza. Der er bare et stort potentiale for at få slæbt sygdomme ind. Det øger ubetinget risikoen; jo større tæthed, jo større risiko.”

Smitterisikoen bekymrer også Dyrenes Beskyttelse, som ofte har kritiseret fasanopdræt. Foreningens projektleder for biologi og fauna, Michael Carlsen, påpeger, at årsagen til smitte blandt andet kan findes i de områder i naturen, hvor de udsatte fasaner fodres. 

”Når man fodrer fasaner under åben himmel, tiltrækker det også andre fugle. I september vælter det ned over Danmark med trækfugle, som kommer med influenzaen, og så bliver fuglene blandet. Det er jo en super god opskrift på at få noget fugleinfluenza ind i de fasaner.” 

Hvordan fasanopdræt foregår, forklares i videoen herunder: 

En offentlig omkostning 

De manglende indberetninger bekymrer Niels Kanstrup, fordi det bliver sværere at bekæmpe udbrud af fugleinfluenza, når man ikke ved, hvor fasanerne er udsat. Det er altså ikke kun et problem, som vedrører opdrætterne og udsætterne.  

”Det offentlige dækker både aflivning og oprydning, hvis der sker et udbrud. De skal også betale erstatning ligesom i mink-sagen. Hvis der kommer store udbrud, vil det koste enormt for samfundet. Så der er altså en offentlig risiko i de her opdræt, fordi de er udsatte for sygdomsudbrud.” 

Efter det seneste udbrud i 2023, hvor flere tusinde fasaner blev aflivet, stod opdrætteren til at modtage 425 kroner i erstatning per fasan. Det er altså en offentlig omkostning. Med det stigende antal af udsatte fasaner bliver smitterisikoen kun større, hvilket kan medføre konsekvenser for det offentlige, som står for regningen ved et udbrud.

Politisk vilje til at beholde fasanopdræt?

Kritikpunkterne har jævnligt pustet ild i den politiske debat om, hvorvidt fasanopdræt bør fortsætte i Danmark. Senest var i marts 2024, hvor Alternativet fremsatte et forslag om et permanent forbud. Forslaget mødte dog ikke stor opbakning i Folketinget, og ikke meget tyder på, at det vil gå igennem. 

Alligevel skal de nuværende regler til revidering. I 2023 kom Vildtforvaltningsrådet til enighed om et bredt forlig, som blandt andet indeholder en stramning af reglerne og skærpet kontrol. Rådet er rådgivende for miljøministeren, og det består af de væsentligste danske organisationer på området. 

Søren Egelund fra Miljøstyrelsen fortæller, at forliget er under behandling.  

 ”Man arbejder lige nu på at få fastsat en ramme på Vildtforvaltningsrådets forlig. Jeg kan godt afsløre, at der er et politisk ønske om mere kontrol.”

Fremtidens fasanopdræt 

Umiddelbart tyder intet altså på, at fasanopdræt har set sin ende i Danmark. Men ønsket om skærpet kontrol møder opbakning, også hos Danmarks Jægerforbund. 

”Jo bedre uddannede jægerne er, desto bedre er de klædt på til at møde fremtidens udfordringer. Det er fint, at der stilles nogle krav. På den måde sikrer vi også accept i fremtiden,” siger Lene Midtgaard. 

Dyrenes Beskyttelse mener dog ikke, at øget kontrol er løsningen.  

”Der er intet positivt at sige om opdræt og udsætning til jagtbrug på den måde. Som vi ser det, skal det helst være helt lukket i fremtiden, og jo før jo bedre,” fortæller Michael Carlsen.  

Dog er der bred enighed om, at flere skal huske at indberette deres udsætninger. Ifølge Niels Kanstrup er det afgørende for, at fasanopdrættet kan fortsætte.  

”Man skal kende til omfanget, hvis man skal kunne stå inde for det. Hvis det bliver sådan noget, der er lidt fordækt, så bliver det på sigt svært at forsvare overfor befolkningen.”